Lotte Heise

Tænk hvis du ikke fandtes!

Prøv at forestille dig at du faktisk ikke eksisterer! Altså ikke sådan at din krop ikke er der, men forstået sådan, at du på grund af manglende grundlæggende rettigheder, som fødselsattest, identitetskort eller vielsesattest faktisk er usynlig.

Da mange familier lever under ekstrem fattigdom har de simpelthen ikke råd til fødselsattesten og prioriterer at drengene får en attest, fordi de er ”mere værd”!

Det betyder i al sin skræmmende enkelhed, at piger for det første ikke kan rejse frit rundt! Og desuden, at hvis de møder det i forvejen korrupte politi, kan de spørge efter identitetskortet, som de så heller ikke har - fordi det også er sparet væk – og så kan de komme i fængsel eller det der er meget værre!

Når de bliver gift, er de fleste af mændene hamrende ligeglade med vielsesattesten, for det betyder at de kan skrotte ”konen” når det passer dem og smide hende på gaden. Så er pigen/kvinden henvist til at tage tilbage til sin familie, hvis de altså vil have hende tilbage!

Vi må sætte fokus på de fuldstændig horrible vilkår for ikke eksisterende piger i Mali for det kan på ingen måde være rimeligt, at vi bruger timer på skønhedsklinikker for at blive smukkere, botox for at se yngre ud eller timer hos frisøren for at få den rigtige hårfarve – når der findes piger/kvinder en flyrejse væk, som slet ikke har adgang til et et liv.


Lotte Heise, Ambassadør for GIv en pige ret-kampagnen

Giv en pige ret-kampagnen

støttes af 24 ambassadører

 


Heriblandt fremtrædende kunstnere

og fagforeningsformænd.

 


Læs mere

 

CVR-nr: 83 76 75 10

Giro: +01 +9 00 55 01

Nordea: reg. nr.: 2191

kontonr.: 8968 139 453