Historier om fødselsattester - fra Mali

I Mali bliver der jævnligt uddelt fødselsattester takket være KULUs samarbejde med den maliske organisation MUSONET. Her bringer vi et par beretninger om, hvilken forskel fødselsattesterne og dermed muligheden for skolegang gør både for pigerne og deres familier, indsamlet af Musonet koordinator Djènèba SISSOKO, marts 2015


Samba Dembele er reparatør i Narena, Mali, og adoptivfar til trillingerne Kadiatou, som går i sjette klasse, og Annouche og Boubacar, som begge går i femte klasse.

"Deres biologiske far døde, da de blev født. “Dengang og indtil de nåede skolealderen var der ingen, der tænkte på at give dem fødselsattester. Jeg havde lyst til at gøre noget efter deres far, som var min storebror, døde. I dag har jeg lejligheden til at sige tak med hele mit hjerte til dette projekt i vores landsby, som har gjort det muligt for pigerne at drage fordel af attesterne og komme i skole. Jeg er så tilfreds med dem og særligt Kadiatou, som ikke er gået en klasse om, og jeg opfordrer Annouche og Boubacar til at lade sig inspirere af Kadiatou. De giver mig et lykkeligt liv," siger Samba Dembele.

Samba Dembele, Narena

Kenienba Diane, Narena

Kenieba Diane er datter til Sory Diane, erhvervsdrivende, og Ramatoulaye Keita, husmor.

"Hun er min anden pige, der går i skole. I dag har jeg gennem dette projekt lært fordelene ved at piger komme ri skole. Jeg gav min første datter væk i ægteskab før hun fik afsluttet sine studier. Dét fortryder jeg meget, da to af hendes veninder fik chancen for at færdiggøre deres studier, og deres arbejde hjælper deres forældre meget i dag. Jeg opfordrer meget min datter Kenieba Diane til at være flittig i skolen så hun en dag kan blive selvstændig," siger Kenieba Diane.



Historier om fødselsattester fra Mali  

I Mali bliver der jævnligt uddelt fødselsattester takket være KULUs samarbejde med den maliske organisation MUSONET. Her bringer vi et par beretninger om, hvilken forskel fødselsattesterne og dermed muligheden for skolegang gør både for pigerne og deres familier.
 

Flere piger får papir på deres identitet

I perioden januar 2016 til februar 2017 er der uddelt 1550 fødselsattester til piger i ni forskellige områder i Mali, heriblandt den konfliktramte provins Gao i den nordlige del af landet. Det fortæller KULUs partner i Mali, MUSONET. Gao provinsen har siden efteråret 2016 været en del af Giv en pige-kampagnen, hvor der er blevet uddelt 300 attester.

KULU har i samarbejde med den lokale maliske partner MUSONET støttet arbejdet med at få udstedt fødselsattester og andre identitetspapirer til piger og kvinder i Mali siden 2008. Mere end 3.500 kvinder og piger har fået bevis på deres ret takket være Giv en pige ret kampagnen samt støtte fra kampagnepartnere og fonde.