2015: Skrøbelig fremgang for pigers og kvinders status i Mali

Men rettighedspapirer beskytter

Sammen med MUSONET, vores maliske partner, fortsætter KULU kampagnen for at skaffe civile papirer til piger og kvinder i Mali. I 2015 sker det med opbakning fra de danske Soroptimister, som vi takker varmt for.

På vej frem mod 2015 målene er der sket fremskridt globalt. Fattigdommen er formindsket, sundheden er forbedret, og flere børn kommer i skole. Flere udviklingslande har imponerende vækstrater. Men væksten er skæv, og uligheden vokser både globalt og nationalt. Børn vokser op med meget ulige chancer, og ingen steder har mænd og kvinder lige muligheder.

I Mali er årtiers positive udvikling i fare. Konflikten i Nord Mali har sendt titusinder på flugt og ødelagt landbrug og infrastruktur. Klimaforandringerne truer fødevaresikkerheden overalt i Mali, og folk søger mod de store byer i jagten på arbejde. Fattigdommen i byernes tæt befolkede kvarterer og på landet vokser, og hvis Mali skal tilbage på udviklingssporet, må befolkningen tages med på råd. Men kvinder i Mali er ofte kun tilskuere til udviklingen i deres land. Halvdelen af dem mangler de dokumenter, der sikrer dem adgang til rettigheder og beskyttelse.

Her er nogle tal der belyser kvinders og pigers situation og begrænsede muligheder i Mali.


Fødselsregistrering:

50% af alle børn er ikke registreret inden 5 uger efter fødslen, som malisk lov kræver. Skal de registreres senere forlanger myndighederne en højere betaling for fødselsattesten.

Flere registreres senere:

  • På landet er 77% registrerede inden 5 år.

Der er store forskelle på piger og drenge.

  • Det skønnes, at under 10% af fattige piger på landet er registrerede,

  • Særligt udsatte grupper er tjenestepiger der sjældent registreres


Skolegang:

Indskrevet i skole:

  • Drenge 71,8 % piger 62,6 %

Gennemført folkeskole (4 år):

  • Drenge 60,2 piger 54,6 %


Gennemført overbygning (+ 4 år):

  • Drenge 36% piger 23,1 %

Unge der kan læse og skrive:

  • Drenge: 56,6 % piger 39 %


Unge og ægteskab
:

  • 12% kvinder er gift inden de er 15

  • 49% kvinder er gift inden de er 18

  • 46% af dem har født inden de er 18


Unge mellem 5-17:

  • 8,8 % er ofre for traffickiing

  • 66% er på arbejdsmarkedet

  • 91% er ofre for fysisk vold

  • 25% ved at de har rettigheder


I 72% af ægteskaber tager manden beslutning om kvindens sundhed og graviditeter

(World Bank, Unicef, Unesco)

Mali er verdens 7. fattigste land, og kvinder er særligt sårbare. Uden papirer kan man tage bevægelsesfrihed, indflydelse, ejendom, selv deres børn fra dem. De lever udsat for diskrimination, fysisk vold, tvungen sex og graviditeter. At mangle civile dokumenter har livslange konsekvenser for pigers og kvinders tryghed, sundhed og trivsel.

Artiklen er forfattet af seniorkonsulent Hanne Liveng, Kvindernes U-landsudvalgs Mali-projektgruppe


 

Flere piger får papir på deres identitet

I perioden januar 2016 til februar 2017 er der uddelt 1550 fødselsattester til piger i ni forskellige områder i Mali, heriblandt den konfliktramte provins Gao i den nordlige del af landet. Det fortæller KULUs partner i Mali, MUSONET. Gao provinsen har siden efteråret 2016 været en del af Giv en pige-kampagnen, hvor der er blevet uddelt 300 attester.

KULU har i samarbejde med den lokale maliske partner MUSONET støttet arbejdet med at få udstedt fødselsattester og andre identitetspapirer til piger og kvinder i Mali siden 2008. Mere end 3.500 kvinder og piger har fået bevis på deres ret takket være Giv en pige ret kampagnen samt støtte fra kampagnepartnere og fonde.